​
​
Hos Mølby er yoga for alle
​​​
Det handler IKKE om at præstere eller at se ud på en bestemt måde !!
​​​
Her er der PROJEKTFRI ZONE - tid til dig, din krop og dit sind.
​​
Som massør arbejder jeg med mange forskellige kroppe, og har en kropsterapeutisk tilgang til yoga. At vores kroppe er forskellige af bygning, og vi derfor ikke nødvendigvis kan udføre de samme bevægelser.
Derfor vil du blive mødt med en intension om, at alle skal kunne være med, og jeg vil forsøge at tilpasse yogaklasserne derefter.
​
I mit lille yoga studie har jeg alt hvad vi skal bruge : yogamåtter, yogapøller, klodser, stropper, tæpper og bolde. Så du skal blot møde op - så har jeg lagt alle ting klar.
Hvis du gerne vil benytte din egen yogamåtte, er du selvfølgelig velkommen til det.
​​​
​​​​
​​​​
Yin og Yang Yoga
​
​​
Yin yoga består af lange, dybe og blide bindevævsstræk, hvor stillingerne holdes i 3-7 minutter. Klassisk yin yoga handler blandt andet om blidhed, langsomhed, at give slip, energiflow, nærvær og selvaccept. Det er en opdagelsesrejse i dit indre liv, hvor du sætter tempoet ned og skruer op for nærværet og nuets kraft.
​
​
Yang yoga er en dynamisk, styrkende og energifuld yogapraksis. Yang yoga klassen starter med åndedrætsbevidsthed og opvarmning af kroppen, herefter yang stillinger hvor du glider fra stilling til stilling. De dynamiske yogastillinger skaber varme, puls og styrke i kroppen, og de hjælper dig med at finde din indre power, energi, klarhed og viljestyrke.
Alle klasser afsluttes med en meditation/kropsscanning.
Mindfulness meditation er en metode til at stilne sindet gennem dyb fokus, koncentration og opmærksomhed. Når vi træner sindet, lærer vi at være til stede i nuet. Vi får samtidig redskaber til at give slip på tankemylder og alt det, der forstyrrer sindet. Mindfulness meditation er en træning i at være i stilheden og at komme ind i en tilstand af væren.
​​
Vil du gerne med på et af mine yogahold, så send gerne en sms til 29 91 92 50.​​
Jeg glæder mig til at møde dig på yogamåtten ! ​
​​
​​
​​​​​​